Køb for 599 DKK mere
og få fri fragt
Hvor længe holder en saltlampe?

Hvor længe holder en saltlampe?

3 minutter
3 minutter

Levetiden for en saltlampe kan være meget lang, fordi salt er et holdbart og langvarigt mineral, når det holdes tørt og fri for fugt. Hvis en saltlampe opbevares og vedligeholdes korrekt, kan den vare i ganske mange år, endda årtier. Du kan selv bidrage til at forlænge levetiden på din saltlampe ved at følge 5 simple regler. 

Tips til at sikre, at din saltlampe holder længe

En saltlampe er ikke en specielt svær størrelse. Den kræver minimal pleje, men der er alligevel en håndfuld gode råd til dig der gerne vil beholde din saltlampe i mange mange år.

Salten i en saltlampe er nemlig flere hundrede millioner år gammel, så hvorfor ikke prøve at forlænge denne imponerende levetid så længe som muligt? 

1. Brug saltlampen regelmæssigt

Den varme, der genereres af pæren indeni lampen, hjælper med at holde saltet tørt og forhindrer opløsning. Du behøver ikke bruge din saltlampe hver dag, men et par gange om ugen bør være rigeligt til at holde "motoren" i tip-top form.

De fleste forbinder en saltlampe med den mørke vintertid, men den kan sagtens gøre sig på en lun sommeraften.

2. Hold den væk fra meget fugtige områder 

Undgå at placere din saltlampe udendørs eller i rum med høj fugtighed som f.eks. badeværelser, da salt naturligt absorberer vand. Hvis du alligevel ønsker at eksperimentere med placeringen, kan du med fordel vælge en af de billigere saltlamper til stikkontakter.

Sådan forlænger du levetiden på din saltlampe

3. Undgå direkte kontakt med vand 

Sørg for aldrig at vaske lampen med vand. Hvis det bliver nødvendigt at rengøre den, skal du slukke for lampen, lade den køle ned og tørre forsigtigt overfladen af med en tør eller let fugtet klud.

Du kan også give den en hurtog omgang med støvsugeren (på mindste sugekraft), og det skulle tage det værste støv og spindelvæv.

Husk på at alle saltlamper er forskellige, og farver, konturer og former er en del af charmen. Derfor skal du heller ikke forsøge at rette op på formen, eller på anden vis forsøge at vaske den ren for skævheder.

4. Vær forsigtig, når du skifter pæren 

Når du skifter pæren på din saltlampe, skal du sikre dig, at du ikke beskadiger indersiden af lampen. Du skal også huske at vente til glødepæren ikke er varm længere for den kan blive ekstremt varm. Husk at holde godt fast om "modhagerne" på fatningen, således at den ikke svipper op og beskadiger glødepæren.

5. Brug den korrekte pære 

En glødepære med den anbefalede wattstyrke på 15 watt, vil sikre, at lampen genererer tilstrækkelig varme til at forhindre fugtopbygning. Hvis en saltlampe begynder at "svede" eller "smelte", kan det forkorte dens levetid, da det kan føre til, at saltet gradvist opløses.

En saltlampe kan du have i flere generationer, hvis du plejer den godt, mens det er mere tvivlsomt om pæren holder så længe. Du kan dog heldigvis ganske nemt få fat på ekstra-pærer til saltlamper hos Saltlampen.dk.

Ved at følge ovenstående råd, bør din saltlampe kunne vare i meget lang tid uden problemer. Og hvem ved - måske er der endnu en generation der også får glæde af den?